Leder du efter rådgivning,
der rækker ud over fodboldbanen?
Velkommen til.
Football Agent licenced by FIFA
Min mission er din succes. Jeg vil sikre, at du præsterer bedst muligt indenfor stregerne ved at give dig den bedst mulige rådgivning udenfor stregerne.
Det er min opgave at sikre, at du ikke skal bekymre dig om de spørgsmål, der opstår i forbindelse med klubskifte, flytning etc.
Din energi skal i stedet bruges på at yde maksimalt på banen for på denne måde at opnå de bedst mulige resultater.
Du skal forvente dig mere af din fodboldagent end blot at kunne sørge for din næste kontrakt. Din næste kontrakt vil aflede en række juridiske spørgsmål, som din agent er den nærmeste til at navigere i og rådgive omkring. Du bør derfor vælge en agent, som har overblik, og som er vant til at rådgive på et højt niveau.
Det er desuden vigtigt, at din agent kan agere på spørgsmålene, inden de opstår, fremfor først at forholde sig til dem, når udfordringen er opstået. Jeg lægger stor vægt på et indgående kendskab til reglerne inden for fodboldbranchen, og jeg har derfor taget såvel DBU’s agentprøve samt FIFA’s agenteksamen.
Dette er din sikkerhed for at din agent har et indgående kendskab til FIFA og DBU’s regler for agentens arbejde med spillere.
Nedenfor kan du læse mere om, hvad jeg kan hjælpe dig med.
Hvad er next step i din karriere og dine overordnede mål?
Der er også et liv efter fodbolden, planlæg det nu!
Få hjælp til at opnå en endnu bedre kontrakt med din nuværende eller din nye klub nationalt eller internationalt
Få mest muligt ud af din formue. Vær opmærksom på de skattemæssige konsekvenser ved en ny kontrakt og få inspiration og vejledning til investering fra nogen af Danmarks mest erfarne investorer.
Få spørgsmålene afklaret inden det er for sent. Ved at være et skridt foran de udfordringer, der kan opstå uden for banen, kan du holde fokus på det vigtigste for dig.
Jeg underviser i pensum til DBU’s agentprøve samt til FIFA’s agenteksamen. Pensum vil blive gennemgået umiddelbart inden eksamen, hvor de vigtigste fokuspunkter og regler vil blive fremhævet.
For at sikre et værdifuldt samarbejde, vil jeg indledningsvist drøfte med dig, hvad dine mål er for din karriere.
Med afsæt i din karriereplan kan jeg hjælpe dig til at opnå det bedste resultat i din næste kontraktforhandling. Gennem løbende kurser i forhandlingsteknik vil jeg forhandle med din nye eller nuværende klub om din næste kontrakt.
Jeg har et indgående kendskab til spillerkontrakter, og jeg vil kunne rådgive dig om blandt andet følgende vilkår
Derudover har jeg et stærk national og internationalt netværk af klubber og andre agenter, som optimerer dine muligheder for at finde din næste klub.
Når dine private forhold ændrer sig, vil dette ofte have betydning for dine skattemæssige forhold. Dette kan være i relation til en ny kontrakt med den aflønning og øvrige goder, der medfølger. Særligt vil dine skattemæssige forhold ændre sig, såfremt du flytter til eller fra Danmark. Disse internationale skatteforhold stiller krav til de mest optimale skatteplanlægning, og det er derfor vigtigt, at din agent kan hjælpe med disse spørgsmål og forudse problemstillingerne i god tid.
Sammen med dygtige eksperter indenfor skat og formueoptimering vil jeg bistå dig med at planlægge din økonomi bedst muligt, således at vi sammen sikrer den bedste økonomiske løsning for dig, når dine forhold ændrer sig.
Dette kan blandt andet være indenfor følgende områder
Ethvert skifte vil aflede en række spørgsmål, som jeg vil kunne hjælpe dig med at håndtere. Med en baggrund som advokat kan jeg rådgive dig, såfremt du skal sælge din ejendom, indgå en ny lejekontrakt, forhandle med sponsorer samt en lang række øvrige juridiske udfordringer.
Fælles for en lang række juridiske udfordringer er, at meget kan undgås, hvis der er taget højde for dem i god tid. Jeg har stor erfaring med at hjælpe private klienter, og jeg kender derfor de spørgsmål, som typisk knytter sig til blandt andet
Som Football Agent licence by FIFA har jeg et førstehåndskendskab til agenteksamen samt til pensum. Jeg kan hjælpe dig til at blive 100 % forberedt, så du består første gang. Undervisningen vil afhængig af antal tilmeldte være enten fysisk eller online og vil bestå af følgende:
Foruden undervisning deler jeg jævnligt ud af min viden i form af blogindlæg, som du finder her på siden. Du kan læse mere om agenteksamen her.
Tag kontakt til mig, hvis du sætter samme krav til din agents kvalifikationer, som du sætter til dig selv. Foruden et stort netværk, besidder jeg en række kompetencer, som vil kunne gavne dig i din karriere.
Jeg lægger stor vægt på ærlighed og loyalitet, og det er mit mål at være din betroede rådgiver, idet jeg tror på, at langvarige samarbejder skaber de bedste resultater.
I forhold til min rådgivning lægger jeg vægt på at være opdateret med nyeste viden indenfor sportsretten, samt de øvrige juridiske områder, der har betydning for mine klienter.
Andreas Leidesdorff